lørdag den 4. august 2007

Ankomst

Hey du!

Så har jeg endelig fundet min vej herned efter en rigtig træls rejse, som blev 24 timer forsinket pga. maskinproblemer i Tirstrup-lufthavn, så den første nat tilbragte jeg hos Jonas og Louise i København. Selvom det var hyggeligt, så havde jeg en del bekymringer angående min billet, for SAS ville selvf. kun påtage sig at ændre den første del af rejsen, så jeg stod selv med besværet med at komme videre fra Kastrup til Heathrow og derfra videre til Columbo. Sjældent har mit blodtryk været så højt, stakkels den lille ekspedient i Tirstrup som jeg desværre kom til at råbe lidt af.

Resten af rejsen var også plaget af forsinkelser, men ellers gik det meget fint, endog min bagage kom frem i god behold. Jeg blev hentet i lufthavnen af Janni fra HR, hvorefter vi kørte de 2½ time til Kandy - for man må kun køre 50 km/t på vejene hernede. Kørsel på Sri Lanka kan sammenlignes med rallykørsel, hvor man foretage kraftige accelerationer ud og ind mellem, biler, busser, tuk-tuk'er, elefanter og al verdens. Jeg glæder mig til at prøve det selv ;o)
Min residens er the pink palace, som jeg deler med projektlederen Hans Jørgen, samt en kok (Lorenz) og en chauffør. Det er et stort hus med pool og indendørs springvand.

Billeder taget ud fra vores terrasse over Kandy:



Spiseområdet:




Jeg har så haft min første arbejdsdag i dag, hvilket var ganske interessant, men det står ret tydeligt for mig hvor stort projektet i grunden er. Det bliver udfordrende at sætte sig ind i det.

Nu vil jeg heller ikke snakke et øre af jer, så jeg holder nu selvom der er meget mere at fortælle om folkene, temperaturen, de mærkelige dyr osv. osv.

Jeg savner alle mine bekendtskaber, men udover det, så tror jeg snildt jeg kan falde til her :o)



Skulle nogen få brug for det, så er min adresse:
Erling B. Sørensen
Gampola Road, Meewathura
Peradeniya
Sri Lanka
Tlf: +94 77 3442670

Guds fred
EB

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej EB

Det er en rigtig fin blog, du har herinde - og sikke en udsigt.

Vi tænker på dig i den lille familie Lavrovy

Knus